... af Anne-Brita Loft, medlem af pædagogisk udvalg i FOlkeskolens Musiklærerforening. Artiklen er udgivet i Dansk Sang 2011

Det er et faktum, at børnekulturen er højt prioriteret i langt de fleste af landets kommuner.

Kultur er det, vi skal vokse af som mennesker, og navnlig når det gælder børn, tilstræber man at tilbyde kultur, der ikke kun er for børn, som f.eks. børneteaterforestillinger kan være det. Man søger også de kategorier, der går skridtet videre, og som inddrager børnene aktivt - altså kulturaktiviteter med og af børn. Netop sådan en aktivitet er børnekoret. Her er børnene aktive skabere og udøvere inden for kunstarten musik.

Et paradoks er det derfor, at børnekor ikke er selvskrevne på landets skoler; men er noget som korledere mange steder må kæmpe for oprettelsen af - og overlevelsen af - hvert eneste år.

Barnet som kulturudøver burde ligge højt på dasordenen alle steder jf. ovenstående. Sådan forholder det sig som nævnt ikke. Praksis er desværre mange steder, at kor oprettes og nedlægges i takt med skolens økonomi. Det ene år er der råd, - det næste år er der smalhals, og koret spares væk. Under sådanne usikre vilkår kan man ikke drive et kor. Alle, der har erfaringer med korarbejde, ved, at det tager tid at opbygge nogle traditioner og nogle rammer for koret, som det kan vokse ved. Korledere skal uddannes og fastholdes osv.

Der er derfor brug for en holdningsændring til korsang i skolerne. Den skal nyværdisættes, som aktiv og kreativ børnekultur, der er et lige så selvfølgeligt kulturtilbud, som de gode børneteaterforestillinger er det for skolerne idag. Som følge deraf skal der naturligvis oprettes skolekor på alle landets skoler.

Også lægevidenskaben bakker op om korsang!

Under overskriften: "Blodtrykket falder, når man synger," bragte Politiken i nov. 2008 en artikel, der refererede til Medical New Today. Artiklen er i sit hovedindhold gengivet her:

"Forskere fra en række lande eks. Sverige, Tyskland, England og USA har undersøgt korsangere og opdaget, at man ikke alene bliver i bedre humør af at synge; man får det også psykisk bedre. Lungekapaciteten øges markant, kropsholdningen bedres, og energiniveauet højnes.

De positive virkninger kunne måles helt nede på celleniveau. Både før, under og efter en koncert var f.eks. korsangeres imunsystem i meget bedre stand end i normale hverdagssituationer. De var også mere afslappede. På trods af en forventet nervøsitet op til en koncert var deres generelle stressniveau langt mindre, og deres blodtryk var lavere, end før de begyndte at synge. I forbindelse med undersøgelserne har psykologer også forsøgt at vurdere sangens psykologiske virkning, og er kommet frem til, at regelmæssig deltagelse i organiserede sangaktiviteter generelt medførte større selvtillid og et markant fald i antallet af depressioner, samt en generel fornemmelse af øget opmærksomhed og en mere positiv indstilling til livet."

Det er altså en sundhedsmæssig og dermed på sigt også en god samfundsøkonomisk investering at lade børn synge i kor. Som voksne er det nemlig overvejende sandsynligt, at de vil ønske at videreudvikle deres kompetencer inden for korsang med gavnlig virkning på deres helbred som følge. En sand vind-vind-situation.

Læg dertil den gevinst, som al god kunst tilfører dens bruger. En stund væk fra de daglige problemer, som gi'r plads til nye tanker, nye ideer, kreativitet og innovation.

Opret så de skolekor!